Familierådgivning i Aalborg og hele Nordjylland

Er der noget, som “driller” i hverdagen hjemme ved jer? Føler du dig nogle gange magtesløs?

Er der uro ved måltiderne? Har I problemer med at få jeres søvn? Føles det svært bare “at være” og kan I ikke helt findes en løsning, som passer for alle – både børn og voksne?

Så kunne et 90-dages 1:1 forløb måske være noget for jer? Jeg stiller mig til rådighed 24/7 og kommer hjem til jer, som der er behov for og på de tidspunkter, hvor der er behov for et ekstra sæt øjne. På den måde får vi sammen sat fokus på det, der ikke fungerer optimalt og vi arbejder tæt sammen om at finde en god løsning, som alle i familien kan bakke op om.

Med familierådgivning i Aalborg…

  • I får hands-on vejledning i hjemmet og en masse brugbare råd til nye strategier
  • I har altid mulighed for at kontakte mig via sms/mail og ellers aftaler vi fysiske møder efter behov
  • I får mulighed for at få det familieliv, som I fortjener, ønsker og drømmer om

 

Familierådgivning i Aalborg i praksis

Er du nysgerrig på, hvordan det helt praktisk fungerer? Vi mødes og snakker om de ting, som I føler, fylder for meget i hverdagen og som påvirker dit/jeres forældreskab. Sammen lægger vi en plan, som er gennemskuelig for jer, med fokus på det, som I synes, der skal arbejdes med f.eks. at sætte grænser, at få lavet en god struktur for dagen eller at få skabt nogle rammer, som alle i familien kan trives i og hvor I undgår for mange konflikter. Vi mødes løbende og snakker tingene igennem og I kan altid kontakte mig for sparring. Forløbets varighed er 90 dage, så der er god tid til at få indarbejdet nye rutiner og tid til at “mennesket” kan følge med.